Opskrift på det perfekte mord

Vi står fuldstændig sønderknuste og uforstående tilbage.

I et håb om at få klarhed, henvender vi os derfor til offentligheden.

Lørdag d. 6. april 2019 skulle vores liv ændre sig for stedse. Vores søn blev taget fra os.

Mostafa blev myrdet på Strandvejen ved Rungsted Kyst, og vi blev ladt tilbage med den umulige opgave at samle stumperne af tilværelsen op – at holde sammen på en familie i ulidelig smerte og kvælende sorg.

Sorgprocessen er lang, og en vigtig milepæl skulle passeres i mandags, da retten i Helsingør skulle afsige dom i sagen ført mod de otte – henholdsvis gerningsmand og medskyldige parter i mordet på Mostafa.

Til vores forbløffelse blev Mostafas morder mandag d. 18. januar frifundet og kunne efterfølgende forlade retten i Helsingør med sin familie under glædesudbrud og jubelråb.

HVAD ER GÅET GALT?

Vi satte vores lid til retssystemet og ventede tålmodigt på, at retfærdighed ville ske fyldest – kun for at blive så forfærdeligt skuffede.
Vi har utallige gange, måtte trøste Mostafas søskende og minde dem om, at man, i et retssamfund som vores, ikke slipper ustraffet fra så modbydelig en forbrydelse, som den der blev begået mod deres bror.

Når man skærer ind til sagens kerne, er en fængslet morder gået fri, trods en betragtelig mængde tekniske beviser mod sig, trods vidner som har oplevet episoden og optagelser som afslører forløbet.

Som sagt, står vi sønderknuste og uforstående tilbage. Fuldstændigt overvældet af alle de ubesvarede spørgsmål, som forfølger os, selv i drømme.

  1. Set i bagklogskabens klare lys, har anklageskriftet da været udformet forkert?
  2. Har man fra anklagerens side ikke taget højde for, at man kunne risikere at stå i en situation, hvor vidner nægter at udtale sig?
  3. Har man ikke formået at formulere sig, så dom kunne afsiges til trods for dette fuldstændigt forvrængede æreskodeks?
  4. Er lovgivningen mangelfuld? Er der huller i lovgivningen som tillader skrupelløse gerningsmænd at slippe afsted med mord, ved udelukkende at være flere på gerningsstedet og formå at nægte at udtale sig?
  5. Er dette opskriften på det perfekte mord?
  6. Er der en helt tredje forklaring på, at Mostafas morder går fri? At han i dette øjeblik potentielt kan begå den samme forbrydelse, med udsigt til ingen anden konsekvens end en erstatning?

Mostafa var en kærlig og hengiven søn. Han var elsket af sin familie og vellidt af naboer og så godt som alle andre mennesker i vores lokalområde. Han havde aldrig nogen onde hensigter, men Mostafa kunne absolut have truffet nogle bedre valg, i forhold til de kammerater han valgte at omgås.
Mostafa var ikke en skidt fyr. Han havde ikke – i modsætning til flere af de anklagede – tænkt sig at gøre nogen fortræd.
Under kondolence, fik familien besøg af mange ukendte, både danske og etniske, som fortalte (grædende) om en hjælpsom, smilende dreng, som altid rakte hånden op når der var brug for hjælp.

Alle disse kendsgerninger er i virkeligheden sagens kerne uvedkommende.

Loven er lige for alle og mordere sættes i fængsel – eller tager vi fejl?

رحمك الله يا غالي